AF BEVERLY GOLDSMITH
Hvordan reagerer du på lokale, nationale og internationale nyheder? Mens svar på det spørgsmål uden tvivl vil variere, så er det dog blevet sagt - om man så kan lide det eller ej: Man kan simpelthen ikke ignorere nyhederne. Og hvorfor skulle du også det? Nyheder er midlet hvormed information, der er vigtig for offentligheden, udbredes. Uden journalister, skribenter, kommentatorer og mediebureauer, så ville verdens borgere ikke blive informeret om emner, der angår deres ve og vel.
Når det så er sagt, så ligger udfordringen for den, der ønsker at få nyheder gennem trykte medier, TV, radio eller nettet, i at finde pålidelig, ærlig og velafvejet rapportering, som er omhyggeligt analyseret med dybtgående research. Blikfangsoverskrifter såvel som dybdeborende analyse af emner, som er tilstrækkeligt vigtige til at blive fremstillet for os som nyheder, afkræver os en reaktion. Spørgsmålet er: Hvilken slags reaktion?
At reagere på nyheder med negativitet og modløshed eller at betragte nyhederne som en form for underholdning snarere end et middel til oplysning, er for langt ude. God journalistik – ægte nyhedsindsamling og rapportering fortjener respekt. For mig er en måde, hvorpå man kan vise værdsættelse af velansete aviser så som The Christian Science Monitor, det er at bede for løsninger, som vil komme de menneskers liv til gode, som vi hører og læser om.
Derfor lægger jeg vægt på at reagere på nyhederne ud fra et åndeligt standpunkt. Jeg bekræfter, at Gud drager omsorg for hver eneste mands, kvindes og barns velbefindende. Som alvidende Sind forsyner Han dem med de ideer, som gør, at de er i sikkerhed og har det godt. Gud er allestedsnærværende. Hans løsninger er lige ved hånden, alle steder, til alle tider. Når de bliver anvendt, så dækker de øjeblikkets behov.
En sådan metafysisk reaktion i bøn over for verdens presserende problemer giver resultater. Dengang da hård tørke ramte Australien, skrev jeg om dens indflydelse på en landmandsfamilie, under overskriften ”Australien – kun en bøns afstand borte” (se Christian Science Sentinel, December 30. 2002). Jeg modtog talrige e-mails, breve og telefonopkald fra læsere rundt om i hele verden, og de fortalte mig, at de sammen med mig bad med henblik på tørken. En sådan udstrømning af kærlighed og bøn styrkede og understøttede min tillid til Guds omsorg, og den fik disse gavnlige virkninger: der opstod ideer, som satte alle i stand til varigt at begrænse deres vandforbrug; landet stod også sammen om at indstifte vandbevaring i alle stater samt at tage forholdsregler med henblik på tørkeforhold. Og når der er faldet tilstrækkeligt regn, der kan dække vores behov, så har vi nu lært at administrerer denne værdifulde ressource bedre.
At reagere på nyhederne med bøn, der kommer fra hjertet, er ikke en letbenet, vag aktivitet. Helbredende bøn er langtrækkende. Det er ”den videnskabelige tankes ”stille sagte susen””, der som Mary Baker Eddy skrev, ”når over land og hav til jordklodens yderste grænse.” En sådan bøn er magtfuld. ”Sandhedens uhørlige stemme er for det menneskelige sind, ”som når en løve brøler”. Den høres i ørkenen og på frygtens mørke steder” (Videnskab og Helse s. 559). Det får mig til at tænke på, at hver eneste åndelige sandhed, vi bekræfter om en situation, som enten den enkelte står overfor, eller en nation eller hele den samlede menneskehed står overfor, udvirker noget. Den har en helbredende virkning; den kommer ikke bare ud af syne eller ikke udvirker noget. Akkurat ligesom en sten kastet i en sø, så sender den ringe ud, og enhver sandhed, erklæret med åndelig overbevisning, sender også ringe ud.
I tilknytning til at The Christian Science Monitor i november 2008 fejrede sit hundredårsjubilæum for fordomsfri, omhyggelig nyhedsformidling, kan de, der tænker globalt og beder globalt, bruge dens ressourcer til at reagere uselviskt på menneskehedens behov. Når de gør det, vil de også opfylde Mary Baker Eddys, avisens grundlæggers, anmodning : ”Det skal være en pligt for ethvert medlem af denne kirke hver dag at bede: ”Komme Dit rige”; lad guddommelig Sandheds, Livs og Kærligheds herredømme blive grundfæstet i mig og drive al synd ud af mig; og måtte Dit Ord gøre alle menneskers hjerter rigere og styre dem!” (Kirkehåndbogen s. 41)
Beverly Goldsmith er freelance redaktør. Hun er praktiserende i Kristen Videnskabs helbreden i Brisbane i Australien. Hun holder sig godt orienteret om verden gennem Skype og e-mail og modtager anmodninger om bøn fra alle verdenshjørner.
Kopier dette billed og vedhæft det som forside, når der deles artikler og vidnesbyrd fra hjemmesiden med andre.
For sidste års forside, klik her.
Adresse- og telefonbog for Kristen Videnskab: Praktiserende, Lærere, Plejere, Kirker og Læseværelser
Udvid Korset og Kronens udbredelse
i dit samfund
En helbredende atmosfære
- modtagelig for Sandhed
og Kærlighed
En behandling i Kristen Videnskab er en kraftfuld, effektiv medicin. Den bliver under normale omstændigheder kun givet, hvis patienten ønsker det.